Hvor stammer citronfromage fra? – se med her

Hvor stammer citronfromage fra? - se med her

Hvor stammer citronfromagen egentlig fra?

Har du altid gået og troet, at citronfromagen oprindeligt var en dansk dessert? Noget i stil med at den var blevet udviklet på en af de danske husholdningsskoler, for mange år siden. Ved et lykketræf fik én af underviserne blandet de rigtige ingredienser, og pludselig kunne du finde opskriften i alle danske kogebøger.

Eller måske at en ung studerende sådan lidt forskeragtigt tænkte, “jeg vil udvikle en spændende dessert med citroner”. Man kunne ønske det var sådan, men virkeligheden er faktisk en helt anden.

Desserten stammer nemlig fra Piemonteområdet i Norditalien, hvor den oprindeligt gik under navnet Panna cotta al limone (flødebudding med citron). Og med tiden er den altså blevet en dansk dessertklassiker.

I en årrække, omkring 2. verdenskrig, blev desserten sågar anset som lidt af en eksklusiv dessert. Det skyldtes ganske enkelt, at var svært at skaffe citroner, og derfor blev citronfromage kun serveret ved ganske særlige lejligheder. 

Stadig en skøn dessert

Citronfromage er stadig en vidunderlig og frisk dessert. Husk naturligvis altid at benytte friske citroner – ikke noget med falsk citronsaft fra en plastiskcitron. Den ægte vare giver helt afgjort den bedste og mest friske smag.

Og så det klassiske råd. Vær forsigtig med husblassen – for få blade betyder at den ikke bliver fast nok, og med for mange blade kan desserten blive blævrende som gele.

Har du prøvet dette?

Selvom vi taler om en gennemprøvet dessert, så skal du selvfølgelig være åben for nye forslag. I nogle af de større supermarkeder som Irma, Føtex og Bilka, kan du undertiden købe nogle “citronperler”.

De er simpelthen lavet af tang og den reneste friske italienske citronsaft. Citronperlerne pynter rigtig fint på desserten, og så popper de i munden, når du tygger dem, så du får en skøn smag af citronsaft.

Glæd dig til din næste lækre citronfromage. 

 

Skader, der fører til Gulvafslibning

Skader, der fører til Gulvafslibning

Hvornår er der egentlig brug for Gulvafslibning? 

Det er meget svært at sige, og det rette firma vil altid betragte hver opgave med et trægulv eller andet træ-komponent, der skal behandles, individuelt, da der kan være mange forskellige standarder og situationer, som der skal tages med i betragtning, når man skal bedømme, hvor omfangsrig opgaven med afslibningen egentlig er og kommer til at være.

Men hvad kan så føre til, at man kan have brug for at skulle have slebet gulvet ned?

Det kan være mange ting, og i længden kan der være tale om, at gulvet simpelthen ikke kan bruges længere uden at blive slebet og høvlet ned; andre gange ønsker ejerne af gulvet ganske simpelt en overfladisk nedslibning – måske på bestemte tidspunkter om året – så gulvet nogenlunde konstant ser pænt ud.

Andre gange kan et gulv være så slidt, at det ikke kan svare sig at høvle og slibe det ned længere, da man er kommet helt i bund med træet, eller det er så råddent, at man lige så vel kan udskifte det.

Der er dog altid nogle dagligdagsting, der fører slitage med sig, som i længden kan føre til gulvafslibning, så dem kan man være opmærksom på som trægulvsejer.

Nogle ting kan ikke undgås, da man netop har at gøre med et gulv, der eventuelt bliver benyttet ofte.

På nogle gulve tillader man, at folk går med sko på dem, men det kan medføre skredmærker på gulvplankerne fra både kondisko til højhælede stilletter. Det samme gælder, når der er tale om gang på et terrassegulv, hvor man oftest beholder fodtøjet på.

Slitage på et trægulv kan også komme af kløerne fra dyr, der kradser i overfladen ved gang og løb henover gulvet.

Måske leger børnene også på gulvet, hvilket eventuelt kan efterlade tusch-mærker eller lignende.

Alt dette kan man forsøge at minimere, men ellers er det bare med at få udført en grundig omgang gulvafslibning ved lejlighed.