Hvad er panikangst?

I modsætning til generaliseret angst, som er kendetegnet ved en konstant lurende følelse af bekymring, optræder panikangst i pludselige anfald. Når man lider af panikangst, ved man aldrig, hvornår man næste gang vil blive ramt af en følelse af lammende frygt, åndenød, hjertebanken, koldsved og en trang til at løbe meget langt væk.

Et anfald af panikangst kan komme ud af ingen ting, som et lyn fra en klar og skyfri himmel. Panikangst har ikke, som en fobi, en ydre anledning eller trigger i form af et objekt eller en bestemt situation. Du kan blive ramt af panikangst mens du sidder bag rattet i din bil, er en tur på café med vennerne, eller sågar midt i din dybeste nattesøvn.

Det er utroligt frustrerende ikke at vide, hvor og hvornår angsten næste gang vil ramme – og med hvilken styrke. Et panikangst anfald kan rangere fra et lettere ildebefindende til en styrke, hvormed det kan fejltolkes som et decideret hjerte anfald. Derfor havner mange mennesker med panikangst på hospitalet hvert eneste år.

Men angsten er ikke farlig i sig selv, blot voldsomt ubehagelig. Faren ved panikangst består i den angst for angsten, man helt naturligt og forståeligt udvikler, og som kan virke voldsomt invaliderende. Mange mennesker med panikangst frygter at få uden for en dør, idet de ikke ved hvornår de næste gang vil opleve et pinligt og ubehageligt anfald. Og så kan det godt være op ad bakke at skulle føre en normal tilværelse.

Lær angsten at kende – og overvind den

Angst er en selvforstærkende mekanisme – jo mere nervøse, vi er, des mere får angsten overtaget. Men du kan selv gøre meget for at overkomme din angst, så den ikke kommer til at styre dit liv. Med hjælp fra en dygtig og erfaren angst specialist kan du få de rette redskaber til at nedkæmpe angsten, så den med tiden vil fortage sig. Læs mere på angstekspert.dk

Astrid Pedersen